Posted by on 5. juli 2017

anders@apoet.dk

+50 beskrivelse af

RF 17

 

ONSDAG

 

fire + 50’ere i en lille sort økonomisk bil mod Roskilde

den ungdommelige stemning brydes lidt for en stund

efter én har fortalt om en multihandicappet der lige netop

har fået en kone op fra Asien som afløser for sin danske

jeg holder overdøvende indigneret indlæg mod prostitution

de andre synes jeg er for kategorisk, for har en mand,

hvor lemmet er noget af det eneste der virker, ikke ret til sex

jeg under ham da gerne al den sex der tilkommer ham, som andre

men har den kvinde ikke den samme ret til begejstret samtykke

som femistjernen Emma H. påpeger alle bør afgive før man knalder

 

Plake – Orange

vi er blevet enige om at starte fælles foran orange

corn-plake er ærligt talt ikke lige er mig

jeg ville hellere haft tøse-amerikaner-post-poppunk

og synes også Warpaint lyder mere farvestrålende

men de to albertlund dødbidere rammer kvinderne

det må vi alligevel gi’ dem – kan vi mon lære det

 

RUFUS – Apollo

får lokket de andre med ned på elektroniske Apollo

men det er som om australske Rufus ikke bryder helt ud

og pludselig går strømmen og vi går med

(dagen efter – under samtale med min nye unge ven Malte

fortæller han begejstret at Rufus efter afbrydelsen

fik gang i indre trancetilstande med deres Bloom loops)

 

MARCHING CHURCH – Pavlion

rock boheme attituderne er på plads

hos den tidligere og stadig unge Ice Age forsanger

og sammen med bandet leverer han en brusende

men måske også lidt postuleret oplevelse

Per kan i hvert fald ikke mærke deres fundament

 

RED FANG – Avalon

gang i den lige på USrock i teltet med de røde baldakiner

Per og Claus har en fest og går op og danser firser-pogo foran

jeg overholder mødeaftalen med konen og med mig selv

 

KEVIN MORBY – Pavilion

et af de navne jeg har lyttet ud via programmet

og stille og roligt er blevet mere og mere lun på

hans lidt Lou Reed agtige stemme og rolige rock

de ligger ud med titelnummeret til den nye City Music

spiller mere rocket end jeg har forventet

der er nerve og engagement

den kvindelige bassist/guitarist lyser på kor

lidt underligt at fange sig selv på det gale rockben

og stå her og savne stille og rolige sange som f. eks.

Paris anti-teror-hymnen Beautiful Strangers

men Morby vælger festivaltempoet hele vejen

 

RAG’N’BONE MAN – Avalon

orkesteret spiller flot for under fuld spot

en mægtig stor mand kommer ind og fylder scenen

med varme i sit udtryk og på samme måde med stemmen

hvor blev den gennemtatoverede rå rockertype af

han forduftede i gospelstemning og overdøvende god karma

sikke gennemstrømmende lykkefølelse der spredte sig i røde Avalon

direkte fra hjertet, helt ind til benet og ud gennem blodet til lilletåen

det lykkedes the man at holde min tiltagende migræne stangen

god musik og fede oplevelser er helsende

hvordan kunne anmelderen i Orange Press dagen efter

undgå at lægge mærke til et samlet telt var oppe at svæve

 

TORSDAG

 

(før jeg lægger mig til forholdsvis ro i Silent and Clean

tager jeg en migrænepille – den virker for en gang skyld ikke –

rigtig dårlig antisøvn – opdager om morgenen at jeg bare har taget en Ipren –

og ikke har mine migrænepiller med – må ind til Roskilde og hente –

får tilranet mig en hvid fatboy under teltdugen på kunstområdet –

vil lige tage en powernap – få pillen til at virke – lige på kanten af søvn –

vækker p1agtige stemmer mig – taler om en stor eksklusiv kunstner –

jeg løfter mit hoved og ser lige ind i tre sæt klogekunsthovedben –

mindre end en meter fra mime fødder –

 

kan læse at min migræne stjal mit årets Gloria-moment –

Lorenzo Woodrose leverede åbenbart en prægtig ræverød koncert

med holdningssange fra halvfjerdserne og eget sangkatalog –

øv, man får aldrig det hele med fra Roskildes overflødighedshorn)

 

CARL EMIL PETERSEN – Arena

hele plus 50 banden + min kone og datter er klar til Carl Emil

vi bliver pludseligt torpederet af en flok ret unge mennesker

en af dem forklarer mig, at de netop er stoppet på Baunehøj efterskole

efter et helt unikt enestående fantastisk bedste år i hans liv

og nu håber han og hans hold at Carl Emil

spiller Frit Land selvom den er lavet med Ulige Numre

for den sang betyder nemlig helt vildt meget for dem

min nye unge ven Malte bliver endnu mere samhørrig

da han hører at min kone og Claus har været lærere

på netop Baunehøj for godt nok et par årtier siden

hans og min udveksling af musiksnak stopper

Carl Emil spiller sin solo debutkoncert

og veksler naturligt mellem deres og nye egne sange

og selvfølgelig giver han fuld jackpot med Frit Land

Baunehøjerne aflægger drukstemmen og lægger smukt kor på

det afgiver lidt fugt i vores rigeligt velvoksne øjne

der er både krudt og inderlighed i ungdommen og Carl Emil

længe leve den gamle og nye efterhøjskolesang

 

THE SAVAGE ROSE – Orange

gamle Annisette tværer aldersbegrebet ud med sine bare fødder

under den scene der en gang var Rolling Stones

Savages Rose startede kun få år fra dem i midt tresserne

hun er den eneste tilbage fra dengang

men ånden sidder i de musikere hun har med

tangentspiller laver de vildeste Joe-Cocker-spasmer

sikke indlevelse og utroligt han rammer rigtigt hver gang

det kan sagtens være det lugter nostalgisk

med politiske fredsparoler og en frit flyvene kridhvid fredsdue

for os er det oplevelsen af alt går op i en højere enhed

mellem musikkere, publikum og selve RF-for-syv-17

 

ROYAL BLOOD – Orange

2 mand

trommesæt

bas med en hær af pedaler

rockens olympiske flamme

behøver ikke mere

kongeligt blod til alle

der kan lide god spade

fede rytmer

og sublim sanger

 

The XX – Orange

Say something loving

det gør the XX igen og igen

leverer ren og skær kærlighed

med technobeats fra den usynlige styrmand

forrest står en mand og en kvinde der nok også helst vil gemme sig

det kan de bare ikke nu hvor der er kommet så mange

for at høre og se deres sarte rytmiske indie-inderlighed

så de river sig fri af undergrundens dyng og mørke

bliver synligt rørte over den varme de får retur

det føltes sgu helt skønt at tude af glæde

THE JESUS & MARY CHAIN – Arena

ventetid gør nok lidt død, i hvert fald i nat

mine gamle angelsaksiske firser støjrock helte

rammer faktisk lyden og tonen fra da

men slet ikke stemningen

måske spiller de for lavt

måske er tiden bare gået

forsanger Reid virker fjern og uden gnist

så slip da Mary fri af den lænke, lille Jesus

 

FREDAG

 

TIVOLI COPENHAGEN PHIL – Arena

tys tys populær klassisk morgenmusik

vi er nok for få der kan tie stille

hvorfor sidder de dog på jorden og filer så smukt

når der er en stor scene at stråle og spille fra

 

KLUB RÅ

psedovideokunst med en mand der tungekysses af en blæksprutte

tager tøjet af og får væske i mund og ned over sig

længere inde i kunstklubben er der en kæmpe lyserød sofa

Søren og jeg sætter næserne pornografisk på sned

for vores øjne ser vi en kvinde med en selfiestang dirigere
fitnessøvelser for en flok kvinder også med hver sin selfistang

med skæve smil affører vi fodtøjet og går ind på det hvide gulvtæppe

lægger os der for chille, snakke lidt og hvile

Søren falder i søvn, jeg pådrager mig (måske) en forkølelse

 

(høre med fra bænken udenfor teltet)

KARL WILLIAM – Avalon

Han er stolt over at spille på Roskilde

Og giver den danske sang mandlig R&B/soul

 

ANGEL OLSEN – Avalon

grøn kjole og klar til sex

lægger rocket ud med hittet

Shut Up And Kiss Me

det var det vi sku gøre

holde vores kæft

og kysse hendes sange

hun og bandet sænker lydniveauet

som jeg i onsdags ønskede Morby ville gøre

bliver det desværre også muligt at snakke sammen

min ven og jeg har ikke set hinanden i flere år

og begår koncert-kollega-gænger helligbrøde

undskyld Simon Pol. Lund og mest til Angel O.

der sgu fortjener et bedre publikum end os

 

TRENTEMØLLER – Arena

arven fra min lillbror og mine børn er elektronisk

i mange år gjorde jeg korsets tegn for maskinmusikken

i dag vælger jeg med lyst Anders Trædemøller

frem for klar amerikaner en-to- tre-fire tramperock

mættes af flotte lydcollager og sublime opbygninger

der ind imellem giver god plads til Marie Fisker

og de ørehænger hits drengen fra Vordingborg

immervæk også disker op med

det er både med åbne og lukkede øjne

vidt udspærrede sanser

jeg overgiver mig til den elektroniske tid

lidt sent vil nogen mene

for tidligt råber de andre over fra Orange

 

(fik 5/6 numre med fra sidelinjen af:)

FOO FIGHTER – Orange

mine 50plus medpissere forstår ikke

jeg har valgt elektronisk lydfladesuppe

og New Zealansk pigepop

frem for det her macho brøl fra Canopy

høre dog bøvset og bandpræsentationen

får en snert af den utæmmelig rå rockenergi

 

LORDE – Arena

møder tilfældigt min søster i strømmen mellem rock og pop

teltet fyldes hurtigt med lidt overvægt af Skam kosegrupper

men vi er også nogen der kender og elsker Kate Bush

der med klare historiske linjer spiller Lorde på scenen

det føltes som om der sættes en tændstik til et knastørt bål

publikum eksploderer i et jubelbrøl da hun dukker op

de synger hørbart og korrekt med fra første til sidste strofe

også på de sange der kun har været ude i godt en uge

smukkest under den hudflettende selvudstillende Liability

de mørke slangekrøller er for engang skyld i ro på kanten af scenen

og vi er vist flere der ikke kan holde vores indre TudeLeif i ave

så kære dejlige, smukke og ligefremme Queen L

det kan godt være dine venner kan fine dig anstrengende

men os i Arena ville gerne have beholdt dig noget længere

 

LØRDAG

(snotten har gjort sit indtog over natten – jeg er til rotterne – men går men konen mod Meyers morgenmad – ved Apollo indgangen står vores curling datter med kaffe parat – der er rullet sort fiberdug over smatvejene – mad, piller og omsorg gør mig så småt klar til sidste spilledag – der er hængt rød/hvide forbudt plastikstrimler op foran Avalon – bandet laver lyd – regnen siler – der er no mercy)

 

THE ROMOUR SAID FIRE – Avalon

publikum giver rygtet om ild masser af tålmodig snor

men selv om orkesteret hele tiden har stået i tørvejr

kommer der ingen røg af det ellers så lovende band

 

(beslutter vi vil prøve at høre Digable Planets jazzede rock

men først skal vi lige have øl og sidde lidt

vi hører musikken fra Pavilion der faktisk lyder okay

lidt efter siger Lars: jeg går ned og kigger og jeg følger

snart er +banden samlet på det ellers tomme handicap podie

hvor den flinke vagtmand gerne ville dele en rockoplevelse)

 

AARON LEE TASJAN – Pavilion

ingen af os har hørt om manden med provokasketten

hans fingre danser på hans smukke guitar

der på en måde virker for skinnende til hans skødesløshed

han har en god rockstemme

flabet og mundret også i hans humoristiske introer

og kække henvisninger til andre rocksange og ikoner

vi glemmer alt om jazzen i Avalon

deler vores Roskilde surprise med den rummelige vagtmand

og en omkring 4 årig dreng der rocker med, med sin lille krop

 

THE LUMINEERS – Orange

Ho Hey

der dømt akustisk americana country

vi står inde i pit 1

med Classy Girls som Angela, Ophelia og Cleopatra

mens Charlie Boys genfærd dukker op

med en smertelig hilsen fra Vietnam

stortrommen er taktfast

celloen q-erotisk kølig

midtermand Mikkel-Hansen-look-alike

holder dampen oppe

akustisk guitar og stor sort hat

high five til spillemænd og Classy Girls

 

(vi går igen på Rombaren – der efterhånden er blevet vores stamsted – folkene bag byder på

fællesspisning – vi får samlet de fleste fra Sydfyns slænget – min kone opfordrer mig til at praje en hængekøje – så jeg kan komme til hægterne – og det lykkedes mig at overtage en – sær søvn med Ice Cube lyd i en orange hær af håndtegn – pludseligt slår jeg øjnene op – en ung mand ser ned på mig og siger: det er jo ikke i orden at hælde rom i munden på en der ligger og er helt væk – jo, lige nøjagtig rom, må man godt hælde ned, siger jeg – det gør han så – noget løber under min trøje – det meste lindre nu min plagede hals)

ARCADE FIRE – Orange

både jeg og de to teenager piger der kæmper sig ind og stå ved os

der har taget plads ved sikkerhedsgangen med frit udsyn mod scenen

har glædet os til det her, mens de andre ældre herre er mere skeptiske

de overgiver sig en for en til Win Butler og hans magiske kumpaner

lidt overrasket måske, da Fru rød Butlers stemme skære igennem

men selv den og hendes lidt overstadige bånddans glider ned

bliver til fælles begejstring og taktfast klappen

af perlerækken af overbevisende numre

bandets brug af instrumenter er bred og speciel

panfløjte, harmonika, violin, cellofon

der er kommet lidt mere Abbadisko på drengen siden Northside 14

Everything Now som Win win synger

 

(½ krebsesandwish i Food Court er rigeligt på det her tidspunkt – også musikalsk mæthedsfølelse – glemmer nok derfor Baby Woodrose oppe på Avalon – og dermed Lorenzo igen – venter med kaffe på Sort Sol skal vække solsortene)

 

SORT SOL –Arena

den genopstandne sorte sol skinner igen

i nye elektroniske klæder

står godt til Galias guitar, Ortveds tromme

og Steen Js dybe Leonardorøst

jeg rocker med trods snot og træthed

acceptere vi ta’r tre numre mere med

så bryder et ikke rytmisk larmehelvede løs

skal minde om de stakkels russiske matroser

levende begravet i en undervandsstålkiste

mens stor langsom stjerne brænder patetisk

 

(godnat Roskilde

det var så en rimelig stinkerøv af en afslutning

på en ellers helt igennem fantastisk festival

hep hep vi er nok alligevel klar igen i 18 J

 

P.S

Angående den meget mediesnak om ulighed – det er ikke ulige at nogen har købt et opslået telt – mens andre som jeg selv har slået det op – og at mediefolkene har deres egen by (Simon Pol.) – MEN – at der kravler medmennesker fra andre steder i Europa/verden rundt – nede ved vores fordrukne fødder – for at samle vores droppede ølkrus op – det er ulighed!)

Posted in: Digte