Kasketter Sonetter

2017/20 Digtsamling på plakat.
100kr. + rør og forsendelse. Henvend.: anders@apoet.dk
Jeg har i min digtning vægret mig mod at underlægge mig strenge formkrav. For at tage livstag med det, besluttede jeg mig for at underlægge mig en af de mere vanskelige, nemlig sonetkransen. Jeg håber, læseren har humoren med, når de læser: Sonetter Kasketter.

Kasketter
Sonetter
Livsglæde & poesigejl
– en sonetkrans

INDHOLDSFORTEGNELSE
1. SKIND KASKET 2
2. UNGARSK SOMBRERO
3. SPRAGLET KASKET
4. SIXPENCE
5. UNIFORMS KASKET
6. REKLAME KASKETTER
7. MIN BOGART HAT
8. FLEMMING MADSENS
9. FEMØ STRÅHATTE
10. ELEFANT KASKET
11. STATIONSFORSTANDER KASKETTEN
12. SKIND KASKET 1
13. HJEMMESYET KASKET
14. FAN KASKET
15. KASKET MESTERSONET

 

1. SKIND KASKET 2

UNDER KASKET MIT KRONISKE HOVEDBRUD
KAN MAN IKKE FÅ PLADS PÅ PARNASSET
KAN JEG DA ALTID MAJE MIG POETISK UD
DER VIL TIT VÆRE ROD MED KOMPASSET

VOLDTAG RIM RÅBER HØJHOLT FRA STILHEDEN
DU SKAL IKKE TAGE HATTEN AF HER
HVAD TROR GRANTRÆET DA OM HELLIGHEDEN
INGENTING OG DOG TILSTEDE MED MANÉR

SATTE EN GRØN STJERNE I ARVESTYKKET
FIK DEN AF EN VEN JEG SIDEN SKØD BORT
SOM EFTERLADT TILBAGE MED AFTRYKKET

SOVSET IND I NOGET VI KALDER HYGGE
KOMMER FORTIDEN SMERTELIGT TIL KORT
MIT SKALDEDE HOVED BEHØVER SKYGGE

2. UNGARSK SOMBRERO

MIT SKALDEDE HOVED BEHØVER SKYGGE
LIVET ER SÅ FYLDT MED DET VI VILLE
ER NÆSTEN FOR MEGET FOR MIN PSYKE
DET KAN ALT FOR TIDLIGT BLIVE SILDE

FAMILIEN KØRTE FINT MED GRIN OG SKRÅL
SER DET TYDELIGT I ET RYSTET BAKSPEJL
HVERDAGE KASTER GRUS I MINE LIVSMÅL
DER MÅSKE OGSÅ MEST ER ONANIGEJL

HVORFOR SKÆRMER JEG MIG UNDER MIN STRÅHAT
SELVOM DEN NOK HÆMMER ANDRES UDSYN
MÅ EN ANDEN BEORDRE DIN HAT GODNAT

LOVGIVE HOVEDBEKLÆDNINGENS TI BUD
HVAD SÅ DA MED PLUKKEDE ØJENBRYN
TRÆT AF AT JEG OG VI KRÆNGER NAVLER UD

3. SPRAGLET KASKET

TRÆT AF AT JEG OG VI KRÆNGER NAVLER UD
HVORFOR GÅR VI IKKE UD OG LEGER
LAD OS GLEMME ALLE REGLER OG PÅBUD
I SIDSTE ENDE GØR VI SOM PLEJER

IKKE SE DET HELE SÅ KNASSORT OG HVIDT
SJASKE MED HELE FARVEPALETTEN
SE OG LYT TIL FORSOMMERENS KVITTEVIDT
SÆTTE HUMØR I SPROGBLOMSTKASKETTEN

HUSK PÅ LILLE HALFDANS ALVORLIGE PJAT
FIK VORES BØRN I GANG MED AT STAVE
FREMTIDEN ER SLET IKKE FORBI, JIHAD

UNDLAD AT PÅTVINGE ANDRE DIN LYKKE
FOR LIVET ER OG BLIVER EN GAVE
STOP MED AT TRO VI HAR PATENT PÅ HYGGE

4. SIXPENCE

STOP MED AT TRO VI HAR PATENT PÅ HYGGE
GREB VIST FOR IVRIGT FRISKFYRSSTAFETTEN
STJAL MÅSKE EN ANDEN MANDS YNDLINGS SMYKKE
DA JEG TOG SPADE-KNEPPER-KASKETTEN

PÅ MUSEN & ELEFANTEN I ANDEN TID
FØR JEG NEMESIS BLEV GENBESTJÅLET
I ET ANFALD AF LIGEGLAD STORHEDSVANVID
GIK MED BARE FØDDER OVER GLØDEBÅLET

MÅSKE VILLE JEG SKRÆLLE PÆNHEDEN AF
SAMTIDIG VEDKENDE MIG BONDESLÆGT
GEMME SAMVITTIGHED TIL EN ANDEN DAG

SKULDERKLAP OG SKJULT EROTISK AMOUR
HØR HAVRENS BJÆLDER BIMLER RETROSPEKT
MÅSKE LIDT MÆT AF BRUNT FLØJL OG VELOUR

5. UNIFORMS KASKET

MÅSKE LIDT MÆT AF BRUNT FLØJL OG VELOUR
MELDTE JEG MIG SELV TIL FANGESKABET
EN AF DISSE GRÅ SKAL-GÅ-MED HUER
SNORLIGE UNDERBUKSER I KLÆDESKABET

UTILPASSET PÅ MIN BARNDOMS DRØMME Ø
SLET INGEN ALMA STJERNE I SIGTE
ALDRIG VAR DAGEN SÅ LYS SÅ DØ, LØGN, DØ
MÅSKE JEG SKULLE SATSE PÅ DIGTE

SERGENT SAGDE VI SKULLE GRIBE SEANCEN
VI LAGDE DØVE ØRER OG SMIL TIL
MENS VI GIK IND OG SOV I AMBULANCEN

ALTID PARAT TIL ET VENSKABELIGT KLEM
FANDT UD AF HVAD DET VAR JEG IKKE VIL
LIVET PÅ SKRØMT UNDER DEVISEN FORNEM

6. REKLAME KASKETTER

LIVET PÅ SKRØMT UNDER DEVISEN FORNEM
FRI AF FORUDSIGELIGE DAGE
EN UTILSIGTET ARV FRA MIT BARNDOMSHJEM
MAN SKAL UNDGÅ AT FLYTTE TILBAGE

FAR STOD I BEDET MED TEXACO KASKET
GAD EGENTLIG IKKE ORDNE HAVE
SMILENDE UNDER ET PRODUKTS VIGNET
BEGYNDTE HAN AT HAMRER OG SAVE

HØECK DER HAR SKABT MURSTENSLYRIK
HAR ALTID HOLDT ORDFANEN JORDNÆRT HØJT
BRUGER MOD FORVENTNING PRODUKT RETORIK

KAN MAN TÆNKE UNDER REKLAMEHUER
ER MIT SKEPTISKE SKINGRE FUGLEFLØJT
MISTEDE HAT SOM MIN FAR SINE DUER

7. MIN BOGART HAT

MISTEDE HAT SOM MIN FAR SINE DUER
MIN INDRE GNIER GAV PLUDSELIGT OP
MIT LILLE SELV VILLE HAVE FULD BRAVUR
EN POETISK FORLÆNGER TIL MIN KROP

LAUGESEN BØVSER ORDJAZZ FRA JYLLAND
BEATNIKKER TIL DAN OG US ONKLER
ER MINE LYRIKFORSØG MON EN VILDAND
MÆRKER MIT LIVSLYS FLAKKER OG FUNKLER

FOLK VAR VILDE MED AT PRØVE MIN HAT
DE FANDT DEN FED OG FAKTISK HELT FINO
FIK DEN TILBAGE MED STOR STUD. JUR. BRÆKKLAT

EKSPEDIENTEN LOD VIDE DEN VAR SLEM
JAMEN, DET ER JO EN ÆGTE BORSALINO
FRA F. PETTIGAS KØBMAGERGADE 5

8. FLEMMING MADSENS

FRA F. PETTIGAS KØBMAGERGADE 5
ERHVERVEDE MÆND DERES VÆRDIGHED
SANDHEDENS DØR STOD IKKE PÅ KLEM
HR. MADSEN TALTE TV-A TROVÆRDIGHED

INTERVIEWEDE GÆS OM MORTENS AFTEN
NIELSEN GIK GLAD IND I EN STJERNE
MIN SØSTER ARVER FRA DEM DER HAR HAFT DEN
FÅR HØJE KICK TIL SIN SAMLERHJERNE

TÆNK AT FÅ FINGRENE I SÅDAN EN SKAT
HVAD KOGNATER NÆNNER AT SMIDE UD
MIT HOVED PASSER FAKTISK IKKE DEN HAT

JEG HØRER MIG SELV BEGYNDE AT SNAKKE
KUNNE TRODS ALT IKKE MODSTÅ TILBUD
FORBRUG OG SMID VÆK ELLER GEM I STAKKE

9. FEMØ STRÅHATTE

FORBRUG OG SMID VÆK ELLER GEM I STAKKE
HVER SOMMER KØBER JEG EN NY STRÅHAT
JEG SKAL LOVE FOR DET GÅR NED AD BAKKE
MED NØJSOMHEDEN DER FØR VAR STÅLSAT

METTE LUFTER LYRISK UD FRA SORT TREKANT
BLOD I TRUSSEN HELT IND I KUNSTENS SAL
DET BRÆNDTE KORN LUGTER TRIST OG USANDT
INGER I BALKANS SOMMERFUGLEDAL

FEMINISTER SYNGER AFSKED BOMBASTISK
PÅ FÆRGEN VÆK FRA DEN LYSEGRØNNE Ø
MIN VEN OPLEVER MANDEFRYGT FANTASTISK

VERDENS SAMKLANG ER IKKE KUN EGEN SAG
DER SKAL JO VÆRNES OM HVERT FRUGTBART FRØ
VI SKAL EFTERLADE DET HELE EN DAG

10. ELEFANT KASKET

VI SKAL EFTERLADE DET HELE EN DAG
MEN I DAG ER DET ALTSÅ OS DER FÅR
TRADITIONER EN LET VANSKELIG SAG
JEG KLEMMER DIN HÅND OVER DIT LÅR

KAI OG CARLS DANSKE SANG ER EN DEJLIG PIGE
NÅR HUN ÆLTER OG FORMER MARKENS KORN
IMENS HENDES MAND FÅR LYST TIL AT SIGE
DIN BITTERSØDE MAGT, MIN ROSENTORN

HANNIBAL FIK SINE ELEFANTER VEL
OVER DE UVEJSOMME RÅ BJERGE
VI VIL OGSÅ SAMLE AR OG STÅ I GÆLD

TIL HINANDEN OG TIL HELE DEN PAKKE
VI MODTOG FRA EN USYNLIG VÆRGE
SÅ NYD DA LIVET OG TAG OS TIL TAKKE

11. STATIONSFORSTANDER KASKETTEN

SÅ NYD DA LIVET OG TAG OS TIL TAKKE
MEN VÆR LIDT YDMYG MOD LIV OG VILKÅR
ENS VERDENSØJNE KAN HURTIGT FLAKKE
NÅR X-LANDES LYKKE SKYDES I SKÅR

VI ER VED AT DRUKNE I EGEN VANDPYT
I EN LIND STRØM AF SELVMEDLIDENHED
TIL DU EN DAG VÅGNER FLYGTET OG ENSOM
OG LÆNGES EFTER ÉN MAN KAN SKÆNDES MED

KASTANJERNES STJERNEKASTER LANTERNER
VAGABONDHJERTET KOMMER SNART TIL KORT
SMÅ BØRNS SMIL INDSAMLET SOM FLIDSSTJERNER

PRØVER AT SI AL MISMOD UD AF MIT NET
OPSPARER SOLSKIN SOM VAR DET EN SPORT
OG JEG DER ALTID BAR HAT ELLER KASKET

12. SKIND KASKET 1

OG JEG DER ALTID BAR HAT ELLER KASKET
EN RØD SOCIALPOETISK STJERNE
SÆLSOM FORHISTORISK KUNSTMARIONET
DER SELV TROEDE HAN VAR MODERNE

REVOLUTIONENS FORTROP UDBRØD ÉN
JEG VIDSTE DOG SELV JEG VAR BAG EFTER
OPTOGET AF BZ ‘ETTERE MED BROSTEN
VILLE SLET IKKE VÆRE UROSTIFTER

STRUNGE FOLDEDE BEVÆBNEDE VINGER UD
DE KUNNE DESVÆRRE IKKE BÆRE
MED MINDRE HAN STADIG SVÆVER MED GUD

JEG NÅEDE ALDRIG NÆSTE STOP MOSKVA
TABTE KASKETTEN MEN BEHOLDT MIN ÆRE
FØLTE DEN VAR PÅ SELV NÅR DEN VAR AF

13. HJEMMESYET KASKET

FØLTE DEN VAR PÅ SELV NÅR DEN VAR AF
LIDT LIGE SOM MED MIT FLABEDE GRIN
DER MÅSKE VILLE SKAFFE MIG TÆV EN DAG
ELLER VAR DET MIN TURBANS APPELSIN

KUN FORBRÆNDTE FLYVEØRE AT PLEJE
ET SANGTEMPO DER VAR EN KENDE SEN
SÅ SMÅT SPORE SIG IND AD ROSENS VEJE
DANSEN NED GENNEM BORNHOLM PÅ GÅBEN

PÅ KLIPPERNE MELLEM GUDHJEM OG MELSTED
DØDEN ER JO LIVETS STEN I SKOEN
MEN MAN HAR NOGEN GANGE LYKKEN MED

PLUDSELIG ER DU SELV FAR TIL EN RAKET
DER LEGER PÅ KANTEN AF UROEN
MAN MODULERER SIG SÅ LANGSOMT OG LET

14. FAN KASKET

MAN MODULERER SIG SÅ LANGSOMT OG LET
OG DOG ER MEGET STADIG DET SAMME
IFØRER MIG EN LIDT ÅNDSSVAG FANKASKET
GÅR IND PÅ TRIBUNEN DRØMMENES RAMME

SELV EN MÅLLØS KAMP VÆKKER GEJL OG GLÆDE
FÆLLES MED TUSINDVIS FREMMEDE VENNER
DRENGE, UNGE FYRE, MEST MÆND TILSTEDE
LET AT JUBLE MED FOLK MAN IKKE KENDER

JØRGEN LETHS STEMMES HVIDE SERVIET
EN SATANS FORÅRSDAG PÅ EGEN HÅND
HJEMME PÅ FANTASIENS TOILET

ROONEY OG ZLATAN BYDER PÅ VILDSKUD
VI BRINGER VED TIL ULIGHEDENS ÅND
UNDER KASKET MIT KRONISKE HOVEDBRUD

15. KASKET MESTERSONET

UNDER KASKET MIT KRONISKE HOVEDBRUD
MIT SKALDEDE HOVED BEHØVER SKYGGE
TRÆT AF AT JEG OG VI KRÆNGER NAVLER UD
STOP MED AT TRO VI HAR PATENT PÅ HYGGE

MÅSKE VAR JEG MÆT AF BRUNT FLØJL OG VELOUR
LIVET PÅ SKRØMT UNDER DEVISEN FORNEM
MISTEDE HAT SOM MIN FAR SINE DUER
FRA PETTIGAS KØBMAGERGADE 5

FORBRUG OG SMID VÆK ELLER GEM I STAKKE
VI SKAL EFTERLADE DET HELE EN DAG
SÅ NYD DA LIVET OG TAG OS TIL TAKKE

OG JEG DER ALTID BAR HAT ELLER KASKET
FØLTE DEN VAR PÅ SELV NÅR DEN VAR AF
MAN MODULERER SIG SÅ LANGSOMT OG LET

Schedule an Event

events@divisophia.com

Contact Agent

publishing@divisophia.com

Contact Author

author@divisophia.com